Overførsel af 78 RPM og LP

Det er desværre nødvendigt at gøre opmærksom på, at der er noget, der hedder ophavsret.

Det er vigtigt at vide følgende:

Det er tilladt at fremstille kopier “til eget brug,” hvis “man selv ejer originalen.”

Når man ønsker at overføre ældre – eller for den sags skyld; nyere – grammofonplader til CD, er det af afgørende betydning, at denne overførsel sker så godt, som det overhovedet er muligt. Og dette uanset om det skal være som en ren overførsel (Se venligst min side om Mastering), eller det er for at renovere lyden (Se venligst siden om Audiorestaurering).

Jeg har derfor valgt at bruge én grammofon udelukkende til LP- og EP plader – og én udelukkende til 78 RPM.

Som LP grammofon har jeg valgt at bruge en Alexander Oracle MK III monteret med en SME Series 3 pickuparm og en Audio-Technica OC9 pick-up, som er en af de bedste MC pickupper på markedet. Denne løsning er hvad man i HiFi Verdenen vil kalde en High End løsning, dvs. en kombination, der kan tilfredsstille de mest kræsne ører.

Til 78´ere bruger jeg EMT 950 grammofon sammen med en Shure M44 pickup. Lyttetest har vist at Shure M44 er bedre til gengivelse af 78’ere end dyrere typer af Shure pickupper. Shure pickuppen har den fordel, at det er muligt at udskifte nåleindsatsen uden at afmontere pickupsystemet, og dermed lytte sig frem til hvilken bredde af nåleindsats, som passer til den aktuelle 78’er. Dette er vigtigt fordi 78’erne ikke er skåret med ens rillebredde igennem årene.

Desuden har jeg erhvervet en Garrard 401 med SME 3012 tonearm. Denne helt sublime grammofon kan afspille de helt store radiofoni lakplader på op til 40 cm i diameter.

For de tidligste akustisk optagede plader, skal man således bruge en nål med en bredde på 100 til 110 my, mens de allerseneste 78’ere fra 50’erne som regel lyder bedst med en nål på 60 my. Ofte er man nødt til at eksperimentere sig frem til, hvad der lyder bedst, idet slidtage af pladerne også betyder en del, ligesom, der kan være stor forskel på, hvor hårdt en plade er skåret. Jeg har f.eks. oplevet, at en 78’er, som burde kunne spilles med en 70 my nål, først kom til at lyde acceptabel da jeg spillede den med en 90 my nål. En vigtig ting ved nålene er desuden, at de skal være plane i bunden for at undgå at samle “bundstøjen” med op. Pickupfabrikanterne leverer normalt ikke deres nåle sådan, og man er derfor nødsaget til at henvende sig til nogle ganske få specialforretninger for at få nåle med disse slibninger. Jeg køber mine pickup nåle hos “Expert Stylus Company” i England. Det regnes blandt professionelle som værende “stedet” hvor man køber sine helt nøjagtigt slebne nåle.

Vedrørende grammofon forforstærkere:

Ved afspilning af grammofonplader benytter man en pickup indgang i sin forstærker, også kaldet en RIAA (Recording Industries Association in America) indgang. Dette skyldes, at man ved indspilning af grammofonplader laver en equalisering af signalet efter den såkaldte RIAA kurve, som betyder, at man med en knækfrekvens på 500 Hz og ned til 50 Hz dæmper med 6 dB/oktav til -17 dB ved 50 Hz, og hæver diskantsignalet med 6 dB/oktav ved en knækfrekvens på 2120 Hz til +13,7 dB ved 10 KHz. Da knækfrekvensen er det sted, hvor lyden er henholdsvis sænket eller hævet 3 dB, opleves dette som, at der er en overgangsfrekvens i et kurve forløb ved 1 KHz. For at kompensere for indspilnings equaliseringen, er det derfor nødvendigt med en tilsvarende modforvrængning ved afspilning. RIAA afviger en smule fra den europæiske CCIR kurve.

Dette fungerer normalt udmærket ved Single- EP- og LP plader (de såkaldte vinylplader), der er skåret fra 1955 og senere. Men ved LP´er fra før 1955 (nogle pladeselskaber brugte dog ikke RIAA equaliseringen før 1960) fungerer det ikke optimalt, idet indspilnings equaliseringen ikke altid følger RIAA kurven, og ofte er uensartet gennem årene, og til tider geografisk bestemt.

Indspilnings equaliseringen har med næsten samtlige 78´ere og LP´er op til 1955, været et sandt festfyrværkeri af forskelligheder, ikke kun bestemt af plademærke, men også indenfor de samme plademærker. Forskellene ved indspilnings equalisering ved de såkaldte vinylplader (Single, EP og LP) er dog for ingenting at regne i forhold til 78 RPM pladerne. De allerførste “akustisk optagede” 78´ere havde f.eks. slet ingen equalisering.

Hvis man bruger en almindelig grammofonindgang til 78´ere opleves lyden derfor ofte lidt “ulden” som hvis man afspiller med for meget bas og for lidt diskant. Man kan naturligvis forbedre lyden lidt med sine bas- og diskantkontroller (eller hvad man nu har af EQ), men dette er ikke den optimale løsning.

Derfor har jeg efter mine specifikationer fået udviklet den helt korrekte grammofon forforstærker, der ud over at indeholde en kompromisløs RIAA indgang og andre udvalgte LP forbetoninger, også indeholder et bredt udvalg af de equaliseringskurver, som er nødvendige for perfekt afspilning af 78 RPM plader. Siden om “VADLYD MD12 MK4” er blevet revideret. Denne produceres desværre ikke længere.

Digitalisering

Selve omsætningen af det analoge signal til et digitalt signal er en meget vigtig del af processen. Jeg har valgt at bruge en AD/DA konverter Sonic Studio 304 in/out box. Denne konverter er i absolut verdensklasse og sikrer, at jeg altid har det bedst tænkelige signal at arbejde videre med.

Rensning af grammofonplader:

Når overførsel skal bruges professionelt, er det endvidere vigtigt, at pladen er helt ren. Ved at bruge en professionel pladevaskemaskine sikrer man, at alt hvad der ligger på overpladen og i rillerne af snavs og “slibestøv,” bliver vasket væk. På denne måde får man en mere støjfri gengivelse og derved nemmere ved at få et godt resultat i det videre arbejde med restaureringen. Det er naturligvis vigtigt at tænke på, hvilket materiale man har med at gøre. Nogle “direkte skårede” 78 RPM plader kan være lavet på materiale, som ikke tåler vask, ligesom “tidens tand” ofte har ældet pladerne så meget, at de kun kan håndteres med den aller yderste forsigtighed. Desuden skal man være klar over, at 78´ere ikke tåler nogle af de rensemidler, man bruger til LP plader, f.eks. må man under ingen omstændigheder bruge rensemidler, som indeholder alkohol.