Overspilning af grammofonplader - Jørgen Vad Lydteknik

Overspilning af grammofonplader til computeren eller CD

Hvordan overspiller jeg mine grammofonplader?

Henvendelser vedrørende denne side, kan desværre ikke besvares telefonisk. Henvend dig venligst via email, og jeg vil besvare i rækkefølge. Gode forslag og kommentarer til indholdet er naturligvis velkomment.

Jeg har lavet denne side, fordi jeg får mange henvendelser fra folk, som gerne vil have overspillet deres pladesamling til CD fordi de af den ene eller den anden grund ikke ønsker at/eller kan afspille dem via grammofon.

Hvis jeg skal foretage overspilningen, er der nogle økonomiske problemer, som vil være uoverkommeligt for de fleste med en bare mindre pladesamling.

Mit første råd er derfor altid: Undersøg om dine LP plader er blevet genudgivet på CD. Hvis de er – og det er mange faktisk – kan man købe indtil flere CD’er for samme pris som det koster at få mig til at overspille bare én LP. Og da pladeselskaberne ofte har de originale masterbånd, vil kvaliteten ofte være langt bedre. Et problem kan naturligvis være en dårlig (moderne) remastering, som man desværre oplever temmelig ofte. Dette får mange fejlagtigt til at tro at Vinyl plader lyder bedre end CD.

Med denne vejledning er der ikke tale om en professionel løsning, som kan bruges til videre CD produktion, men udelukkende beregnet til privat brug. Bl.a. er tilgængeligt støjreduktions software i en prisklasse, der er til at betale, ikke egnet til professionel CD produktion. Men som med alt andet, får man hvad man betaler for. Jo bedre de enkelte dele er, jo bedre kvalitet, men intet bliver bedre end det svageste led i kæden. Jeg vil anbefale, at man holder fingrene (ørerne) langt væk fra støjreduktions software, idet langt det meste gør mere skade end gavn. Og hvad er der egentlig galt ved at kunne høre, at det er en grammofonplade, man har overspillet???

Jeg vil også henlede opmærksomheden på, at der findes visse ophavsret regler, som man bør følge, og derfor kun benytte denne vejledning med materiale, som man retmæssigt har adgang til. Dvs. ens egne plader, og ikke nogle man har lånt af andre til formålet. For at det fortsat vil være muligt at udgive musik, er det meget vigtigt at brugerne er med til at betale for tingene. Derfor min moralske pegefinger.

Krav til udstyr:

Grammofon
Grammonforforstærker (RIAA)
Lydkort
Computer med relevant software
Effektforstærker
Højttalere

Udstyret sættes op som ovenstående skitse.

Krav til de enkelte dele:

Grammofonen:

Det er naturligvis overflødigt at sige, at grammofonen skal være i en ordentlig kvalitet. Jeg gør det alligevel fordi mange har grammofoner, som er blevet anbragt i kælderen eller på loftet, og som efter mange års opbevaring, ikke længere er brugbar.

Jeg kender mange, som har gamle “B&O Beogram 1000” grammofoner stående. Man kan sagtens være heldig at finde et velholdt eksemplar. Men ofte har gamle grammofoner taget skade af tidens tand, specielt gummidelene er blevet hårde og møre – og ikke mindst kan det være uhyre vanskeligt at finde brugbare pickupper til disse. B&O supporterer ikke længere disse grammofoner og fremstiller ikke pickupper mere. Og man kan kun bruge B&O pickupper på disse grammofoner.

Dette gælder naturligvis også andre gamle grammofoner, med den undtagelse, at næsten alle andre kan man mere eller mindre frit vælge pickupper til. Hvis den på loftet ikke længere dur, så kan man evt. gå på jagt i Den Blå Avis som hver uge har mange i alle prisklasser sat til salg. Men vær sikker på, at både værket og pickuppen er i orden. Det med pickupperne, vender jeg tilbage til.

Men der bliver stadigvæk fremstillet nye grammofoner, og mange af disse, er af en ganske god kvalitet. DJ markedet har medført, at flere producenter har beholdt/genoptaget produktionen af grammofoner, mange af disse helt nye kan endog spille 78’ere og har variabel hastighedskontrol.
Her er et par forslag: Numark, Audio-Technica, Stanton, Technics, Thorens.

I den senere tid er der kommet en del meget billige grammofoner på markedet med USB for direkte tilslutning til computeren. Dette lyder meget tilforladeligt – og ikke mindst nemt. Men er du musikelsker – og i øvrigt i stand til at høre bare nogenlunde godt, må jeg advare mod disse afspillere. De lyder aldeles rædselsfuldt og er uegnede til seriøs musikgengivelse.

Det er afgørende vigtigt, at din pickup er i orden. Dvs, at nålen skal passe i størrelsen og ikke være for slidt eller defekt. En defekt nål kan udøve direkte hærværk på en plade. Derudover er kvaliteten af din pickup afgørende for resultatet.
Grundlæggende er der to forskellige typer af pickupper: MM (Moving Magnet) og MC (Moving Coil).
MM pickupper er de mest almindelige, og de billigste. Og normalt er disse med udskiftelig nåleforpart, altså en økonomisk løsning. Og så absolut en fordel, hvis man ønsker at kunne spille både LP/EP plader og 78’ere med samme pickup. 78’ere kræver nemlig bredere nåle end LP’er. Det således meget almindeligt, at samlere af 78’ere har et større udvalg af nåle i forskellige bredder.
MC pickupper er normalt meget dyrere end MM pickupper og kræver særlig tilpasning til forforstærkeren. Denne tilpasning er individuel og udgangssignalet fra pickuppen er væsentligt lavere end signalet fra en MM pickup. Desuden kan man ikke som på MM pickuppen, udskifte nålen. Når nålen er slidt, udskifter man hele pickuppen, dog normalt til en særlig indbytningspris. Denne er som regel ikke særlig meget mindre end hvad en helt ny pickup koster.
Her er et par forslag til pickup fabrikanter: Først og fremmest vores danske Ortofon, der laver nogle af verdens bedste pickupper. Desuden Audio-Technica, Stanton, Shure.

Hvis ovenstående ikke kan tilfredsstille dine kvalitetskrav, er der naturligvis bedre (og dyrere) løsninger. I så fald vil jeg anbefale dig at konsultere nogle af “Hi-Fi templerne” i nærheden af hvor du bor.

Grammofon forforstærkeren:

Signalet fra en pickup er meget svagt, faktisk en del svagere end det signal man får fra en CD afspiller. Desuden er grammofonplader indspillet sådan, at man under indspilningen hæver diskanten med et såkaldt 1. ordens filter ved 2.120 Hz og dæmper de dybe toner fra 500 Hz. Dette betyder, at man ved afspilning skal gøre præcis det modsatte. Denne equaliserings kurve kalder man RIAA kurven, og derfor kalder man ofte en grammofon forforstærker for en “RIAA forstærker.”

RIAA kurven stammer fra USA og er fra 1955. Efter nogle år blev den til det man kalder for en standard for ind/afspilning af LP-, EP-, og Singleplader.

Men plader indspillet inden den tid, brugte adskellige andre kurver. Og specielt 78’ere har mange forskellige kurver.

Hvis du udelukkende har brug for at afspille LP/EP’er fra efter 1955, er en RIAA normalt fuld tilstrækkelig, men hvis behovet også er 78’ere, vil jeg anbefale en løsning som f.eks. min ovennævnte forstærker. Resultatet af afspilning af 78’ere gennem en almindelig RIAA, er ikke særlig godt.

Hvis man har en ældre Hi-Fi forstærker af god kvalitet, vil der ofte være en indbygget RIAA, som man vil kunne bruge og tappe signalet ud af via en båndoptager udgang. Ofte kaldet en Tape Monitor. Hvis du skal købe en RIAA, synes jeg den bedste løsning for dig, vil være at købe en i en Hi-Fi forretning, og ikke som computer ekstra udstyr.

Lydkortet/Breakout boksen:

Du har nu et signal, som du skal have overført til din computer. Derfor er næste trin digitaliseringen af dit analoge lydsignal. RIAA’en skal altså forbindes til computeren.

Den mest simple løsning er en forbindelse med et simpelt kabel med to RCA Phono stik i den ende, som er forbundet til RIAA’en og et mini stereo Jack stik forbundet til computerens eget lydkort. Løsningen er teknisk set brugbar, men næppe særlig god.

Der findes naturligvis et stigende antal computere med anstændige lydkort, men man får langt den bedste lyd, hvis man investerer i et særligt lydkort. Til dette formål er det kun nødvendigt med et stereolydkort, hvilket gør det en del billigere. Man kan enten vælge et indbygningskort (såkaldt PCI kort), eventuelt med en udvendig tilslutningsboks (breakout box), eller en boks, som tilsluttes via USB eller Firewire. Disse moderne bokse er efterhånden af en høj kvalitet og koster ikke voldsomt mange penge.

CD formatets specifikationer fortæller, at en CD skal indspilles med en samplingfrekvens på 44.1 kHz, og i en opløsning på 16 Bit. Dette giver et teoretisk signal/støj forhold på 96 dB. Dette nås næppe i praksis – og da aldrig med computerens indbyggede lydkort, der vil være endog meget langt fra dette. Det vil da også kun være de bedste af de bedste RIAA forstærkere, som kommer i nærheden af dette. Og endnu mere sjældent – for ikke at sige aldrig – vil en grammofonplade komme i nærheden af dette. Alligevel vil der være en absolut hørbar kvalitetsforskel med et rigtig godt lydkort, og helst et 24 bit lydkort. Jeg vil i næste afsnit komme lidt mere ind på dette med bit tallene, men disse er afgørende for opløsningen af lyden. Moderne eksterne lydkort/breakout bokse leveres med højere samplingfrekvenser, men til dette formål er det uden betydning, fordi CD formatet (og for den sags skyld det kvalitetsmæssige dårligere MP3) kun kan arbejde med 44.1 kHz.

Computeren:

Det digitaliserede signal skal nu viderebehandles/redigeres. Dette betyder, at der skal være de lydprogrammer i computeren, som kan behandle, det lydsignal, som du har sendt ind i den. Og du skal have installeret de drivere, som fulgte med dit lydkort. Når jeg skriver lydprogrammer, er det fordi et muligvis ikke er nok, idet du har brug for et egentligt redigeringsprogram, evt. et støjreduceringsprogram, og endeligt et CD brænder program. Nogle programmer indeholder alle disse funktioner i et, men det kan man ikke tage for givet.

Men husk også at du får det bedste resultat når du arbejder i 24 bit, og til allersidst inden CD brændingen “dithere” ned til 16 bit. Nogle af de nævnte programmer, har sådanne dithering værktøjer, som “komprimerer” bit’ene mellem 16 og 24, således, at man får glæde af dem, og ikke bare skærer dem af fra toppen.

Brug en kvalitets CD brænder og køb de bedste CD medier. Når du brænder Audio direkte fra din Edit liste bør du ikke brænde så langsomt som din hardware og CDR kan arbejde med. Vær opmærksom på, at mange CD medier i dag er optimeret til højere hastigheder og derfor kan være uegnede til de lave hastigheder.

Brug derudover en god forstærker og gode højttalere. Glem alt om de skrammelsystemer, man sælger som tilbehør til computere, uanset nogle smykker sig med navne som forhen var respekterede højttalersystemer i Hi-Fi verdenen.

Og inden du går igang. Så tag lige og vask dine plader i lunkent vand tilsat en lille smule sulfo. Tør pladerne meget forsigtigt med et slidt viskestykke. Hvis man er rigtig avanceret, køber man en rigtig pladevaskemaskine, eller betaler sig fra at få vasket sine plader. Nogle få Hi-Fi forretninger tilbyder denne service. Pris omkring 30 – 50 kr. pr plade.

Og så i øvrigt: God fornøjelse.